Udstationering i Singapore

09-12-2016

Game over, hjemme igen i god behold.
Første observation: Det er ikke aften, det bliver bare mørkt kl. 15:30. Men
selvfølgelig: om 14 dage er det vendt og vi går mod lysere tider.

November blev brugt asienrejser vha 2 ugers ferie og 2 ugers orlov. Beate og jeg rejste rundt sammen på den måde, at jeg rejste i forvejen på hverdagen og Beate fulgte efter i de to første weekender.

Men inden jeg rejste, så havde vi én overnatning på Marina Bay Sands, som er det ikoniske hotel der kan ses fra det meste af Singapore city. Et skib i 60. etages højde, båret af tre søjler. Fantastisk arkitektur, og grunde til jeg
bookede: En svømmepøl – Infinity Pool – på toppen, som giver indtryk af at man svømmer ud over kanten. En fantastisk oplevelse og god begyndelse på ferien.

Første stop var Myanmar, som jeg havde fået anbefalet for et år siden af en ansat ved den danske ambassade i Singapore. Jeg havde tre dage i hovedstaden Yangon (tidligere Rangoon), hvoraf en dag var en guidet tur Bago og andre steder i nærheden. Jeg havde min egen guide som jeg bombarderede med spørgsmål i de 10 timer vi var afsted. Religion fylder meget i Myanmar, og seværdighederne er centrerede om templer, stupaer og pagoder. Det var fantastisk at have tid til at gå rundt på egen hånd og opleve.

Fredag mødtes jeg med Beate i lufthavnen, og sammen fløj vi til Bagan, som er kendt for sine fantastiske solopgange, hvor folk ser dem fra opstigende luftballoner. Regntiden var lige startet, men det lykkedes os at se en smuk solopgang og to smukke solnedgange. Og så i øvrigt et 10 x 10 km område med > 8.000 templer/pagoder/stupaer. Vi lejede en el-cykel/scooter og smuttede rundt i to dage og så smukke ruiner i massevis.
Lidt samme koncept som Angkor Wat, men helt forskelligt alligevel.

Beate fløj hjem, og jeg fløj videre til Kuching, Borneo, Malaysia. Der havde
jeg booket et ”homestay” i et ”longhouse”i landsbyen Annah Rais, et slags åbent bofælleskab. Min vært var pensioneret lærer og talte godt engelsk, og var ikke mindst meget vidende og dannet. Det blev til gode oplevelser i regnskov, ved vandfald, og med besøg ved en åben orangutang foderplads. Dér var jeg heldig at se 2 mødre med deres unger komme og tage for sig af retterne. Og det ER altså noget andet at se dem i fri natur, ude af burene.

Næste stop i Kuching var Bako nationalpark. Det var utæmmet regnskov, og jeg følte mig virkelig i eet med naturen på min tre timer lange vandretur, hvoraf 1½ time var i øsende regnvejr. Det var regnskov i egentligste forstand.

Fredag morgen tog jeg videre til det ”treetop resort” som Beate havde booket. Hytte i 10 meters trætophøjde, havet nede foran og regnskoven og bjerget i ryggen. En brise som gjorde de 28 grader behagelige, og fred og ro. Paradis på jorden. Beate kom ved 21-tiden om aftenen, og vi brugte de næste to dage på vandreture, havkajaktur, svømning i havet og almindelig dasning.

Tilbage til Singapore mandag morgen. Og så et par dage til at vaske tøj og klare de sidste ting, inden næste tur: 10 dage til Cook Islands og 2 dage i Brisbane.

Cook Islands var mit første Stillehavsøbesøg. Men ikke det sidste. En afslappet, venlig atmosfære, og en øomkreds på 32 km gjorde, at vi følte os meget godt tilpas med det samme. Grunden til turen var, at Beates ”American Dragons Singapore” dragebådsklub stillede op til et ugelangt arrangement i udrigger kano rundt om øen. Når Beate ikke padlede tog vi rundt på lejet motorcykel (125 cm3 kinesisk maskine) og nød livet. Når Beate padlede tog jeg rundt for mig selv og stod klar i havnen når hun kom tilbage.

Efter en uge i et nyt paradis tog vi til Brisbane, for at besøge Beates søn og
kæreste, Brian & Rita. Skønt sommervejr, Beates dejlige hus, dejlige unge
mennesker og god mad & drikke….Brisbane er endnu et sted som jeg godt kunne vænne mig til at bo. Efter to dage var det tilbage til Singapore.

En enkelt overnatning, indkøb af gave til mig selv – japansk kokkekniv,

et tilfældigt møde med min brygmakker og ven Frank, og så hjem til Danmark.

I Kastrup stod Mette Signe og Jeppe og ventede. Det var SÅ dejligt at se dem at jeg fik noget i øjet.

Mor kom 10 minutter senere og hentede mig og 65 kg bagage. Indkøb af et væld af danske grøntsager i Netto – og så hjem til Skovtoftebakken 1. Eventyret var slut.
Et nyt begynder i 2017. Glædelig jul.

28-10-2016

I dag er sidste dag på arbejde, og i morgen afleverer jeg nøglerne til lejligheden.

Oktober har budt på 2 rejserier: Cambodia og USA.

En af de skønne ting ved Singapore er den centrale beliggenhed. Så et smut til Cambodia for at se det fantastiske Angkor Wat blev klaret inden for en weekend, inkl. 2 fulde dage rundt i de pittoreske ruiner. Området på ca 10 x 10 km er ikke restaureret i nævneværdig grad, så man føler sig hensat til Tomb Raider filmen, med træer der vokser ind over tempelsten osv.

Min længste flyvetur og første tur over Stillehavet gik fra Beijing til Washington DC. 14:30 timer er rigtig lang tid. På den anden side så forekommer 8 timer som en sviptur nu. Jeg var en uge i Washington ifm arbejde, og fik lejlighed til at møde 4 nye kolleger, at deltage i Air Traffic Control Association konference, og være lidt turist i DC. En dejlig uge på alle måder, inkl vejret.

Nu er alle møbler solgt eller givet væk, sofabord og TV sendt til Danmark og lejligheden er ryddet og klar til endelig rengøring inden overleveringen i morgen. Dét bliver trist og mærkeligt ikke at skulle nyde udsigten hver morgen.

Beates firma er købt, og hun er solgt.
Afdelingen i Singapore er nedlagt, og hun er fritstillet per 15. december. Vi
rejser sammen i november til Myanmar, Borneo og Cooks Islands. Mere om det senere.

Afskedsarrangementer har der været en del af: Primært holdt jeg en lille sammenkomst i søndags for mine tyske/hollandske venner, som kom og
drak min øl og whisky. En dejlig aften.

Desuden har forskellige kolleger inviteret mig ud til frokost og middag, så de sidste par dage har jeg taget på i vægt. Singaporeansk mad er himmelsk. Jeg har derfor været i supermarkedet med en indkøbsliste for at købe krydderier til at lave Bak Kut teh, Laksa, Mee Goreng osv.

03-10-2016

Australien og New Zealand er vanedannende. Jeg havde ikke troet jeg
ville komme tilbage i en rum tid, men min kollega i Australien har været dygtig og skrevet kontrakter med store distributører i både AUS og NZ. Så afsted med mig for at lave intensiv produkttræning. Og holde weekender. Det blev til to ugers arbejde og 3 weekenders fri.

Beate tog med, og arbejde fra hotellerne med rapportering osv.

I den første weekend i AUS kørte vi til Blue Mountains og oplevede fantastisk natur, og videre til Hunter Valley, hvor vi oplevede gode vine og autentiske hoteller, såsom Royal Hotel Singleton.
Foruden hotel og motel funktion indeholdt det også byen sprutudsalg, en
spillehal, barmad og karaokeanlæg. Lidt for enhver smag, og stor kontrast til Holiday Inn i Old Sydney.

Den anden weekend fløj vi fra AUS til Wellington NZ, lejede bil og besøgte
Beates hus, som er udlejet og som ligger højt og smukt i Wellington med udsigt over havet og byen. Vi mødtes også med svigerdatter, og flere forskellige venner, inden vi begav os nordpå mod Auckland, hvor jeg skulle arbejde fra mandag. På vejen stoppede vi og så Hobbiton, kulissen til Ringenes Herre. Den er bevaret og gjort til en stor turistattraktion. Med rette. Jeg har stor lyst til at se filmene igen.

Sidste weekend blev brugt nord for Auckland, hvor jeg fik købt NZ humle og hvor vi kom på den mest anderledes vinsmagning jeg har prøvet.
Én vin, Gillman, Matakana 2009 blanding af cabernet franc, merlot og malbec. Præsenteret i deres dagligstue af et ægtepar på omkring 80 år, som har lavet vinen sammen med deres søn de sidste ca 10 år. Og hvilken vin! Fransk inspireret og noget af det bedste jeg har smagt fra NZ, bortset fra Felton Road’s pinot noir. http://www.gillmanvineyard.co.nz/

Foruden vinsmagning, også en fantastisk dykkertur til Poor Nights Island. 2 dyk i 15 grader koldt vand. Vest, hætte og 5 mm langærmet og –benet våddragt holdt kulden ude det meste af de to 50 minutters dyk. Helt anderledes end de tropiske dyk, men en stor oplevelse med store flokke af fisk.

Søndag morgen kørte vi til lufthavnen og fløj de 11 timer tilbage til Singapore. Jeg havde ikke den samme ”jeg kommer hjem” følelse på hjemturen, som jeg har haft på de andre rejser herude. Jeg tror det er fordi min nedtælling er begyndt, og mine tanker mere kredser om de sidste to måneders rejseri, end om at bo her.

14-09-2016

Så gik der en måned mere, og der er stadig 1 kvartal tilbage. Det skyldes
at jeg tager 14 dages ferie, og 14 dages ubetalt orlov i november. Den sidste
billet er købt og jeg lander i København d. 1. december kl. 10:55 med TK 1783 fra Istanbul. Dét var godtnok en svær bevægelse at trykke ”Acceptér” til den tur.

Men altså: August er gået godt. Meget godt. Jeg har hængt noget med skuffen siden Malene og jeg skiltes i juni. Jeg tog på en pakkerejse til Filippinerne i august, sammen med 24 glade singaporeanere. Og en tysk kvinde. Som jeg efterfølgende har set en hel del til. Beate er i ’64, født i Düsseldorf, og har desuden amerikansk, australsk og new zealandsk pas. Hendes arbejde her i Singapore hænger i en tynd tråd efter firmaet blev købt af Exxon Mobile. Men indtil videre nyder hun livet, og vi hinanden.

Området syd for Manilla var spændende og de 5 dage gik med kanosejlads,
vandfaldsgennemgang, søsejlads, hesteridning på vulkaner og snorkling.

Vel hjemkommen har jeg brugt august på:
Endnu en øl-festival i uge 34, tilskuer til Beates dragebåds-sejlads-konkurrence (6-mands udrigger kano), rokonkurrence (8er med
styrmand), gast ombord på hendes nyindkøbte 26 fods sejlbåd, og på et
selvmodsigende sundhedsdrinkskursus. Og så det sædvanlige arbejde osv.

Beate og jeg er lige kommet hjem fra dykkerferie til øen Mabul, udfor
Borneos kyst. 4 dage, hvoraf det lykkedes os 1 dag at få licens til at dykke
udfor øen Sipadan, som er et af de fem bedste dykkersteder i verden. Det forstår jeg godt. Uendeligt klart og uendelig dybt, med store stimer af fisk, og med hajer og skildpadder overalt.
Nogen spurgte mig om fascinationen ved at dykke. Det er ikke bare at rejse til en anden del af denne verden men at besøge en anden verden. Og en meditationsagtig tilstand når dykkene er bedst.

Sidst men ikke mindst har jeg brugt tid på rejseplanlægning. Og dér kommer til at ske noget de sidste 3 måneder. Så de sidste opdateringer på denne blog bliver om rejserier: Australien, New Zealand, Cambodia, Cook Islands og hvad der ellers måtte blive tid til. Mere om det senere.

Det vigtigste siden sidst er nok, at jeg er i vældig godt humør for tiden. Jeg håber det holder. Længe.

1 kvartal tilbage nu. Jeg prøver at fokusere på at
være til stede hér, men nogle gange dukker de praktiske ting op, og kræver lidt
handling. Opsigelse af abonnementer på wifi, el&vand etc. Desuden er 3
måneder lige pludselig ikke ret meget, når jeg samtidig gerne vil rejse og
opleve lidt mere her i Sydøstasien. Planlægning af alle weekender skal snart
begynde

Mette &
Mathias besøgte
mig i midten af juli, på vej til deres 3 uger på Bali. Igen var det dejligt at
få besøg, og få lov til at vise rundt i mit nærområde. 6 hyggelige dage med en
god kombination af afslapning og svømning i poolen, og ud-og-se aktiviteter
inkl de små klumper af tropisk skov og det vilde aften- og natteliv ved Clarke
Quay. Dér kunne vi konstatere at Jeppe & Andreas initialer stadig er
skrevet i billardrummet ved Crazy Elephant Bar.

Jeg har deltaget i et 2-dages kursus om præsentationsteknik. Det er ca 20 år
siden jeg sidst har været på et sådant, så det var på tide med et sanity-tjek,
og at få fif til, hvordan man skal gøre med asiatiske kulturer. Videoerne af
mig er nådesløst afslørende, og jeg fik en god ballast med hjem. Videoerne kan
fremsendes på forespørgsel.

På arbejdet holdt vi 3 dages salgsmøde med
vores APAC kolleger. 3 hele dage med præsentationer af svingende kvalitet, og 2
aftener med mad og drikke af høj kvalitet. Bla et besøg ovenpå 62. etage, i
tag-baren 1 Altitude. Fantastisk
udsigt 360 grader rundt over Singapore by night og over jetsettet, som færdes
naturligt og hjemmevant dér.

4. ølbryg blev klaret i går. En humle-bitter
Kölsch. Resultatet foreligger om 2-3 uger. Jeg har virkelig nydt de dage med
Frank i hans lejlighed på 33. etage og en forrygende udsigt over den nordlige
del af Singapore by. Med lidt held kan vi nå at brygge en gang mere.

Mad og vin
parring finder
også sted i Singapore. Fantastisk aften med 5 virkelig gennemkomponerede
retter, og gode vine fra australsk vinhus. Sjovt at møde asiater i en
sammenhæng som jeg normalt forbinder med den vestlige verden. ”Deconstructed
Wanton” var blot et eksempel på det fusionskøkken som er mere fusion end
jeg har set og smagt før.

I lørdags deltog jeg i en lille ølfestival. Som selvfølgelig foregår
udendørs helt indtil slutningen ved 24-tiden. T-shirt og shorts er stadig nok
ved midnat. Det blev til smagsprøver af mange spændende øl, og noget der
ligner. For eksempel ”blueberry cheesecake stout”, som virkelig smagte som at
spise cheesecake med blåbær. Og igen mødte jeg spændende mennesker som alle har
noget at berette og livshistorier som indeholder store beslutninger og en lyst
til at udfordre sig selv og møde nye mennesker og se nye verdener.

På torsdag tager jeg på en 5-dages
pakketur med 25 andre til Philippinerne. Det bliver spændende, bla at dele
værelse med indonesiske Iwan fra Bali. Og endnu mere spændende at opleve
naturen syd for Manilla. Vandfald, floder, vulkaner og koralrev.

4 måneder
tilbage her i
Singapore. Min danske chef vil have mig tilbage for at arbejde for ham. Det er
på sin vis godt, at der er arbejde til mig når jeg kommer hjem. Men jeg ville
egentlig gerne have været her lidt længere. Jeg prøver at udskyde tanken om at
flytte tilbage til Danmark, da jeg tror på at hvis jeg tænker for meget på det,
så er jeg mentalt flyttet tilbage.

5 års
jubilæum i
Sennheiser i dag. Det er der ingen der bemærker – bortset fra dem der læser
LinkedIn notifikationer, og trykker på ”tillykkeknappen”. Så jeg vil tillade at
fejre mig selv i aften, måske spise på en rigtig restaurant i stedet for mit
sædvanlige hawker-center.

Besøget i Danmark var dejligt. Vejret ligeså, med 30 grader den dag jeg kom
hjem. Kalenderen var kun halvvejs fyldt, så der var tid nok til at slappe af
med at male garagedør og køre et par ture på BMW’en, som startede ved første
tryk på knappen. Gode venner til min egen vinsmagning fredag aften. Jeg havde
medbragt en af Asiens mere kuriøse kulinariske indslag – Durian. Den frugt stinker så meget at den er forbudt at medbringe
på hoteller og i flykabiner. Smagen er….udfordrende. Dog ikke nær stanken i
vederstyggelighed. Mine kolleger kan virkelig godt lide dem, og kan spise en hel
per person. Fredag aften i Sorgenfri var vi 7 personer der delte én. Og så lod
vi endda en del blive tilbage til fuglene, som tilsyneladende har andre lugte-
og smagsløg end vi.

Hjemturen 11 dage senere foregik via
Attatürk lufthavnen i Istanbul. Normalt er jeg ikke bange når jeg rejser, pga
nedstyrtede fly og terrorristangreb.
Men da 41 mennesker blev myrdet for 3 dage siden i den samme lufthavn som jeg
lige havde opholdt mig i 2 uger tidligere, så rykkede frygten lige nogle sæder
frem. Ligesom da det malaysiske fly styrtede ned 2 måneder efter jeg havde
fløjet med Malaysian Airlines. Risikoen er stadig negligibel, men det skal jeg
lige overbevise mig selv om igen.

Foruden at have glæde ved at se familie og
venner i Danmark betød min tur også at jeg glæder mig til at komme hjem. Vi har
det godt i Danmark.

Og så var det tid at holde en uges ferie
uden sociale aktiviteter. 1 uge til Perhentian Islands.
Det er to små øer ud for Malaysias østkyst lige syd for grænsen til Thailand.
Det er lidt omstændigt at komme dertil, hvilket betyder at de ikke er
overrendte og at der er en dejlig afslappet atmosfære. Mobildata og wifi er
ikke umiddelbart tilgængeligt, hvilket også bidrager til den afslappede
stemning. Og til hektisk aktivitet når jeg spiste i det nærmeste spisehus med
wifi. Jeg dykkede 2 dyk om dagen fra om morgenen til ved 15-tiden, så det blev til i alt 10 dyk.

Dykningen var fantastisk. Undervandslivet var meget
mangfoldigt, og jeg fik set nemofisk, søanemoner, muræneål, barakudaer, rokker,
havskilpadder, hajer og en masse forskellige fisk med sjove navne. Jeg har det basale Open Water Certificate, og
valgte at tage et dybdedykningsmodul, som indgår i næste niveau på
uddannelsesstien. Jeg nåede ned på 25 meter, og er certificeret til 30 meter. Det er så langt ned, at man SKAL
lave et stop på vej op, for ikke at få dykkersyge. Desuden forsvinder farverne
dernede, og man bruger sin luft meget hurtigere. Så det er lidt mere alvorligt end
på 18 meter. Men derudover ikke meget anderledes.

Stemningen på dykkercenteret var helt
særegen. Alle nationaliteter og typer samlet om en fælles interesse skabte en
glad, åben, positiv, afslappet og fokuseret stemning. Jeg følte mig velkommen
og det var mærkeligt at sige farvel efter de 5 dage hos dem. Hjemturen tog 16
timer og involverede 8 forskellige transporter i form af båd, taxier, fly og
busser. Stedet vil jeg gerne anbefale til andre dykkere og mennesker der bare
vil væk fra det hele.

Nu er hverdagens første uge gået. Arbejdet byder ikke på nogle planlagte
rejser. Salget i regionen ligger under budgettet, så vi skal spare. Og det
betyder at der bliver skåret på
træning og uddannelse, da konsekvenserne først kan ses om noget tid – hvor det forhåbentligt
så går bedre.

3. bryg med Frank blev til en meget vellykket IPA. Jeg arbejder hårdt på at
få tømt flaskerne så vi kan brygge igen. Det kan nok blive til to bryg mere
herude.

Sidste planlagte besøg bliver Mette &
Mathias om 14 dage. De skal være her en ugen inden de fortsætter til Bali. Jeg
glæder mig til at se dem her i min verden.

19-05-2016

Har lige sagt farvel til Andrea & Jeppe, som har været her
en uge. Jeg har ikke savnet familie og venner særligt indtil nu. Men efter de
var taget afsted, så begyndte jeg at savne. Måske også fordi der kun er 11 dage
til jeg tager til DK på besøg. Det glæder jeg mig lige pludselig meget til.

Men jeg har passeret den magiske halvvejsgrænse, og kan mærke at jeg
skal fokusere meget på at være her, og ikke tænke for meget på at jeg vender
hjem om 5 måneder. Og der er besøget i
DK en distraktion. Jeg har lavet en plan og fået tid og plads til de fleste
af dem jeg gerne vil se. Og nogle desværre ikke. De er der nok også når jeg
flytter hjem.

Mit andet bryg, en bock lavet på rug, blev
god. Så den er drukket. Med lidt held kan jeg brygge med Frank på søndag. Og nu
må det være på tide med en IPA.

Dorte var på besøg sidste uge i april. En skøn
uge med samme koncept som da mor var her: Jeg tog en feriedag i løbet af ugen,
og Dorte tog selv rundt og oplevede de andre dage. Den hele hverdag sammen blev
brugt på at rejse til, og cykle rundt på Pulau Ubin, et lille øsamfund hvor
tiden er stået stille.

Lørdag aften kom Frank og vores fælles vennerpar, Robin
og Claudia fra NL/DE til middag, medbringende Franks hjemmelavede pølser og Claudias
signaturkage: Schwartzwalderkirsch. Vi grillede ved Reflections’ BBQ pit og nød
den varme aftenluft, indtil klokken var 22 og festen stoppede. Fortsættelsen i
lejligheden var også hyggelig, og vi fik smagt lidt på diverse whiskyer, inkl
den Ardbeg, som Dorte havde med. Skøn aften.

Hverdagen her har ikke ændret sig meget: Lang
arbejdsdag, styrketræning, pool, middag ved Hawker Centeret, film eller Skype
og så i seng. Der er ingen forretningsrejser i sigte for tiden, så dagene går
stille og roligt på kontoret.

Jeppe har jo mange gode gadgets, så jeg
lånte hans GoPro og optog min cykeltur til arbejde. Jeg vil lægge den
online så I kan nyde den forkortede tur på 5½ minut i 30 graders varme og 90%
fugtighed. Cykling er stadig en fornøjelse. Inklusive oplevelsen da jeg
knækkede en eger i baghjulet i går, og derfor i dag cyklede til en cykelsmed med
mit eksede baghjul. De lavede det mens jeg ventede og kiggede på. Fuldstændigt
værksted med de rigtige værktøjer – en stor fornøjelse at cykle derfra igen 40
minutter senere og stadig nå hjem i frokostpausen.

Alt i alt: Det går godt. Send mere tid.

13/4 2016

3 måneder siden den sidste opdatering. Der
er sket meget. Jeg snart været her i 6 måneder. Der er heldigvis lang tid
tilbage.

De planlagte besøg begynder nu at tage fart. Det er rigtig hyggeligt at få
besøg.

Smuttur til Malaysia i 3 dage: en verden til forskel fra
velordnede Singapore. Kinesisk nytårsfest og farver.

Mor var her den sidste uge i februar. Taget i
betragtning at vi ikke har været sammen i en uge i træk i over 40 år, så gik
det rigtig godt. Jeg tog fri fra arbejde 1½ dag og sammen med weekenderne fik
vi set og oplevet meget. Hun tog hjem fyldt med oplevelser og indtryk, og vi
var begge glade for besøget.

Dorte kommer i april, og Jeppe og Andrea
kommer midt i Maj. Mette og Mathias kommer i Juli. Der bliver skønt at have
alle på besøg.

Sennheiser Asia
holdt ”Kick-off” 24.-26. Februar her i Singapore. 2 dage med
præsentationer fra Thailand, Vietnam, Korea og Indonesien om hele Sennheisers
program. Og så fælles middag om aftenen. Det er spændende at være sammen med
kollegerne i andre sammenhænge end på kontoret. Nye lag afsløres, og flere
meninger bliver luftet som viser mere end den store høflighed og hensyntagen
som vi bruger i det daglige. Det er et stort privilegie at blive lukket ind i.

Der er kommet lidt mere arbejdsrejseaktivitet: 3 dage i Manilla
i Februar, og 2 uger i Australien;
Sydney, Brisbane og Melbourne i marts. I weekenderne lejede jeg bil og kørt
rundt nord for Bribane og på Great Ocean Road sydvest for Melbourne.

Derefter tog jeg en uge til New Zealand. Det var et højdepunkt! Jeg
lejede en lille camper hos wickedcampers.com.nz
, med hippiebemaling og Allen Ginsberg portræt og citat. Jeg valgte at køre
rundt på Sydøen, da den har den flotteste natur. Og jeg skal love for at der
var natur i overmål. Det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Tit
tænkte jeg at ”det her ligner Norge”, ”det her ligner Schweiz”, Sverige,
Colorado, Danmark, osv. Og alt sammen pakket sammen på 200×800 km. Det blev til
2000 km, 5 overnatninger i camperen og møde med mange spændende mennesker.
Fælles for de fleste var, at de var taget ud at rejse et år, og brugte meget af
tiden på at arbejde og rejse i New Zealand. Den franske 22-årige fra Bretagne
der ville i lære som snedker og rejse rundt som naver, den 35-årige fra
Argentina, som bare ville væk fra volden i Buenos Aires, og den 50-årige
waliser, som var blevet rådet af sin læge til at være fysisk aktive nu, inden
hans ben blev lammet inden for de næste år.

Og så besøgte jeg Fenton Road Winery efter aftale, og fik æren af at høre deres winemaker fortælle med passion og enorm
viden om den måde han laver deres vine på. Det var han god til. Foruden et par
andre vinproducenter besøgte jeg osse et enkelt bryggeri. Kød er billigt i New Zealand, hvilket man kan se på befolkningen,
som kæmper med fedme – så vidt jeg kan se. Jeg tog selv et par kilo på, og opdagede
hvor meget jeg vænnet mig til at spise mindre kød her i Singapore. Efter en
overnatning i Christchurch, byen der blev 70% jævnet med jorden i 2011, og fik
184 personer dræbt i jordskælvet, fløj jeg hjem, mæt på indtryk. Billedalbum på
FB, hvis nogen skulle have lyst.

Og selvom Singapore er langt væk fra
Danmark, så er New Zealand stadig langt væk fra Singapore: ca 12 timer i fly og
4 timers tidsforskel. Det var en lang tur hjem.

I Påsken tog jeg to feriedage og dykkede
fra en Malaysisk ø, Tioman. 8 dyk på 3 dage gav en masse erfaring, og
oplevelser. Hajer, rokker, havskilpadder, blæksprutter og mange andre
nemo-farvede fisk gjorde det til en uforglemmelig oplevelse – kun 8 timer med
bus og færge herfra.

Fra 4.-9. april var jeg i Indien. Mumbai og Delhi i 3+3 dage.
Maven holdt, hvilket er et succeskriterie i sig selv. Derudover succes med
træning og uddannelse af kolleger og kunder. Det fede var, at jeg havde fredag
fri, hvor jeg hyrede min gamle chauffør fra for 2 år siden til at køre mig
rundt i Delhi. Skønhed og slum i én pærevælling. Billedalbum på FB, hvis nogen
skulle have lyst.

Jeg cykler
nu til arbejde, efter at have købt min flyvende hollænder cykel for 2 måneder
siden. Mine kolleger undrer sig, og synes jeg er mærkelig. Jeg sveder en del
når jeg kommer til arbejde, men en aftørring og air condition klarer det i
løbet af ti minutter. Og et t-shirt -> skjorteskift. Singapore vil gerne
være en grøn by og promoverer deres cykelstier meget. Jeg har nu ikke gidet
køre der i min fritid, da det er lidt for meget spadseretur for mig. Nogen ting
må bare vente til jeg er tilbage i DK.

Men ikke at nyde egen øl! Mit bryg har nu lagret længe nok, og det er
stilmæssigt blevet til en ”Singaporter”.
Det var ikke lige meningen, men den smager voldsomt og godt. Næste bryg var 1.
april. På trods af datoen håber jeg på mere kontrol over brygget denne gang. En
bock lavet på rug

13/01 2016

2½ måned er gået godt og hurtigt. Når jeg
tænker tilbage er der sket meget siden sidste dagbogsopdatering.

3 fridage i
Hong Kong fra
18.-20. december: Dejligt kunne holde ferie og være turist i en hektisk by som
er helt anderledes fra Singapore. For 1 år siden ville jeg ikke have anet hvad
forskellen var. 3 overnatninger i det mindste hotelværelse uden vindue, som jeg
har boet på nogensinde og så megen tid ude at opleve, som muligt. Derefter 3
dages arbejde med overnatning på Novotels gode værelser takket været min
kollegas guldkort.

Juleaften brugte jeg i Den Danske Sømandskirke
sammen med en skøn blanding af danskere og et par udlændinge, som var slæbt med
af deres danske studiekammerater. Og den fik hele armen mht traditioner: And,
flæskesteg, medisterpølse, rødkål, brune og hvide kartofler. Til dessert
selvfølgelig risalamande med 2 mandler. Pakkeleg med de medbragte gaver, dans
og sang om juletræ. Sjovt at stå ved siden af en stor dansk fremmed fyr og tage
ham i hånden som det mest naturlige ved dansens start. Dog slap vi hurtigt, da
vi var de eneste. Lidt akavet og meget sjovt. Så jeg var i godt humør da jeg
slentrede hjem juleaften i den 28 grader lune natteluft.

Juledag tog jeg på mit dykkerkursus i Thailand ved Ao Nang nær
Krabi. Det var en stor oplevelse og jeg bestod efter 3 dage i vandet. En af de
kritiske faktorer mht at blive ved med at dykke er, at komme i gang efter certifikatet
er i hus, og at komme i kontakt med andre dykkere. Ikke kontakt med søpindsvin, som jeg fik 5 minutter inde i første dyk!

Jeg har ikke gjort nogle af
delene, men regner med at kunne tage på smutture i weekenderne til Tioman og
andre nærliggende paradiser.

I lejligheden er Lyd & Billede indretningen fuldbragt. Jeg købte en brugt
soundbar som nu er tilsluttet til fjernsynet. Lyden er OK, men ikke så god at
jeg ville bruge den til musikafspilning osse. Derfor har jeg lånt lidt grej på
arbejde: Et par K+H O110 studiemonitorer og en hovedtelefonforstærker! Det
spiller som en drøm. Jeg kan ikke se nogle fjernsynskanaler, men film og
youtube og den slags.

Det er endelig lykkedes at brygge øl. Sammen med Frank i hans
lejlighed lavede vi en ”Singapore Black Ale”, som ifølge Frank netop er
færdiggæret i dag – efter bare 4 dage. Det tager 2-4 uger i Danmark. Vildt. Jeg
skal tappe på flaske i morgen aften. Brygget blev slet ikke som jeg havde tænkt
mig ift opskriften. Der er mange ting der er anderledes når udstyret og
omgivelserne og brygmakkeren er anderledes. Nu er jeg bare spændt på smagen!

Og så har jeg haft min cykeldebut: En kollega lånte mig hans
lig som jeg kørte hjem på i fredags. Derved oplevede jeg at det godt kunne lade
sig gøre at cykle her, og jeg har fundet den skønneste sti-tur til og fra
arbejde. Liget døde på vej til arbejde i går, så nu skal jeg hente en ny brugt
Trek mountainbike hos en nytilflyttet hollænder på lørdag.

Arbejdet er OK. Der er stadig ikke nok at lave i
sig selv, så jeg er så småt gået i gang med at udvikle nyt undervisningsmateriale.
Det kan jeg bruge både herude, men også når jeg kommer hjem, hvor jeg skal lave
en mere struktureret undervisningsplan med indhold.

Men arbejdet bringer mig 2 uger til
Australien fra 1.-14 marts. Når jeg så er der er det oplagt at holde en uges
ferie. Så det gør jeg. I New Zealand. Meget mere om det senere. Det har været på
ønskesedlen i mange år og især efter Ringenes Herre filmene. Jeg er spændt.

Socialt går det godt. Der er ikke noget der sker
af sig selv, så jeg skal holde skruen i vandet, hvis jeg ikke bare skal sidde
og læse i facebogen hver aften. Jeg synes jeg har fundet en god balance med
samvær med kolleger en gang imellem udenfor arbejdstiden, med ølbryggerne en
gang imellem, Skype med venner og familie derhjemme et par gange om ugen, og så
alene i fitness og svømmepøl et par gange om ugen. Sammenholdt med mine 10
timers arbejdsdag, så fylder det fint min tid.

Her er stadig dejligt varmt. Monsun-sæsonen
er ved at gå på hæld så vejret er
ved at ændre sig lidt, idet der ikke er så mange regnskyl mere, som der har
været de sidste 2 måneder. Mine kolleger er kede af at det bliver varmere – op
fra 30 til 35 grader. jeg synes det lyder pylret, men det er sikkert indtil jeg
selv oplever det.

Så altialt går det stadig godt.
Selvfølgelig savner jeg familie, venner, kolleger og hus. Men kun på den gode
måde. Og det er jo dejligt.