03-10-2016
Australien og New Zealand er vanedannende. Jeg havde ikke troet jeg
ville komme tilbage i en rum tid, men min kollega i Australien har været dygtig og skrevet kontrakter med store distributører i både AUS og NZ. Så afsted med mig for at lave intensiv produkttræning. Og holde weekender. Det blev til to ugers arbejde og 3 weekenders fri.
Beate tog med, og arbejde fra hotellerne med rapportering osv.
I den første weekend i AUS kørte vi til Blue Mountains og oplevede fantastisk natur, og videre til Hunter Valley, hvor vi oplevede gode vine og autentiske hoteller, såsom Royal Hotel Singleton.
Foruden hotel og motel funktion indeholdt det også byen sprutudsalg, en
spillehal, barmad og karaokeanlæg. Lidt for enhver smag, og stor kontrast til Holiday Inn i Old Sydney.
Den anden weekend fløj vi fra AUS til Wellington NZ, lejede bil og besøgte
Beates hus, som er udlejet og som ligger højt og smukt i Wellington med udsigt over havet og byen. Vi mødtes også med svigerdatter, og flere forskellige venner, inden vi begav os nordpå mod Auckland, hvor jeg skulle arbejde fra mandag. På vejen stoppede vi og så Hobbiton, kulissen til Ringenes Herre. Den er bevaret og gjort til en stor turistattraktion. Med rette. Jeg har stor lyst til at se filmene igen.
Sidste weekend blev brugt nord for Auckland, hvor jeg fik købt NZ humle og hvor vi kom på den mest anderledes vinsmagning jeg har prøvet.
Én vin, Gillman, Matakana 2009 blanding af cabernet franc, merlot og malbec. Præsenteret i deres dagligstue af et ægtepar på omkring 80 år, som har lavet vinen sammen med deres søn de sidste ca 10 år. Og hvilken vin! Fransk inspireret og noget af det bedste jeg har smagt fra NZ, bortset fra Felton Road’s pinot noir. http://www.gillmanvineyard.co.nz/
Foruden vinsmagning, også en fantastisk dykkertur til Poor Nights Island. 2 dyk i 15 grader koldt vand. Vest, hætte og 5 mm langærmet og –benet våddragt holdt kulden ude det meste af de to 50 minutters dyk. Helt anderledes end de tropiske dyk, men en stor oplevelse med store flokke af fisk.
Søndag morgen kørte vi til lufthavnen og fløj de 11 timer tilbage til Singapore. Jeg havde ikke den samme ”jeg kommer hjem” følelse på hjemturen, som jeg har haft på de andre rejser herude. Jeg tror det er fordi min nedtælling er begyndt, og mine tanker mere kredser om de sidste to måneders rejseri, end om at bo her.
14-09-2016
Så gik der en måned mere, og der er stadig 1 kvartal tilbage. Det skyldes
at jeg tager 14 dages ferie, og 14 dages ubetalt orlov i november. Den sidste
billet er købt og jeg lander i København d. 1. december kl. 10:55 med TK 1783 fra Istanbul. Dét var godtnok en svær bevægelse at trykke ”Acceptér” til den tur.
Men altså: August er gået godt. Meget godt. Jeg har hængt noget med skuffen siden Malene og jeg skiltes i juni. Jeg tog på en pakkerejse til Filippinerne i august, sammen med 24 glade singaporeanere. Og en tysk kvinde. Som jeg efterfølgende har set en hel del til. Beate er i ’64, født i Düsseldorf, og har desuden amerikansk, australsk og new zealandsk pas. Hendes arbejde her i Singapore hænger i en tynd tråd efter firmaet blev købt af Exxon Mobile. Men indtil videre nyder hun livet, og vi hinanden.
Området syd for Manilla var spændende og de 5 dage gik med kanosejlads,
vandfaldsgennemgang, søsejlads, hesteridning på vulkaner og snorkling.
Vel hjemkommen har jeg brugt august på:
Endnu en øl-festival i uge 34, tilskuer til Beates dragebåds-sejlads-konkurrence (6-mands udrigger kano), rokonkurrence (8er med
styrmand), gast ombord på hendes nyindkøbte 26 fods sejlbåd, og på et
selvmodsigende sundhedsdrinkskursus. Og så det sædvanlige arbejde osv.
Beate og jeg er lige kommet hjem fra dykkerferie til øen Mabul, udfor
Borneos kyst. 4 dage, hvoraf det lykkedes os 1 dag at få licens til at dykke
udfor øen Sipadan, som er et af de fem bedste dykkersteder i verden. Det forstår jeg godt. Uendeligt klart og uendelig dybt, med store stimer af fisk, og med hajer og skildpadder overalt.
Nogen spurgte mig om fascinationen ved at dykke. Det er ikke bare at rejse til en anden del af denne verden men at besøge en anden verden. Og en meditationsagtig tilstand når dykkene er bedst.
Sidst men ikke mindst har jeg brugt tid på rejseplanlægning. Og dér kommer til at ske noget de sidste 3 måneder. Så de sidste opdateringer på denne blog bliver om rejserier: Australien, New Zealand, Cambodia, Cook Islands og hvad der ellers måtte blive tid til. Mere om det senere.
Det vigtigste siden sidst er nok, at jeg er i vældig godt humør for tiden. Jeg håber det holder. Længe.
