4/11 2015

Turen herud gik godt. 12 timer i samme sæde er lang tid, men når man ved at det er sådan det bliver, så går det udmærket.

Vi landede kl. 7, og hentede 3 af vores 4 kufferter ved båndet. Den sidste havde forvildet sig til ankomsthallen i København efter vi havde tjekket den ind. Heldigvis kommer den i aften, hvilket passer med at jeg har brug for rent tøj.

Kl 10 overtog vi lejligheden efter en meget grundig gennemgang af fejl og mangler sammen med de to duracell-kanin-ejendomsmæglerkvinder.

2 splitsekunder efter de var gået, svømmede vi rundt i den 50 meter lange pøl og nød livet. 10 minutters søvn på solsengen og så til hotellet for første nats overnatning.

Mandag morgen sov vi gedigent over os, så min første dag på arbejdet startede med at jeg mødte kl 10. Der er det rart at asiater generelt er lidt mere tilgivende – jeg tror ikke der var nogen der lagde mærke til det.

Der tegner sig nu et billede af min hverdag: Møde på arbejde ved 8:30-tiden og gå ved 18:30-tiden. 25 minutters gang og 10 minutters bustur hver vej – det er til at klare.

Mandag kom sengen, tirsdag et TV-møbel og i aften kommer der en
sofa. Lejligheden er enormt lækker, og udsigten fra seng/sofa fra 24. etage mod marinaen er fantastisk.

Vi har spist ude hver aften i det lokale food-court, hvor retterne koster ca kr. 25. Der er ca 25 boder, og vi har besluttet os til at prøve dem alle sammen. Det er indtil nu kun blevet gode oplevelser. Vi har vænnet os til chili-niveauet, og at spise med pinde. Og at spørge først, hvis ikke prisen står på skiltene.

Pris er noget man i det mindste aftaler på forhånd, og i øvrigt helst forhandler. Da vi var ude og kigge på sofa og sagde ”jatak”, bestilte den amerikanske sælger en transport: ”Hvor meget koster det? 80$, det
er for dyrt, jeg vil give 50$” Så vi betaler 50$ når transporten kommer i
aften. Asiater er dygtige handelsmænd, og for mange handler det om at overleve.
Så hvis de får frie hænder så ser de ingen grund til at holde sig tilbage.

Vi nyder det dejligt varme vejr. 30-33 grader og høj fugtighed gør det nemt at holde varmen udendørs. Luftforureningen fra skovafbrændingerne i Indonesien – hazen – er heldigvis forsvundet lige inden vi ankom, til de lokales store glæde. Den kommer nu nok igen, måske i denne weekend. Det er et kæmpe problem, som dækker over dybere problemer med  udnyttelsen/udtømningen af naturresourcer i Indonesioen. Heldigvis er der
kommet international opmærksomhed på det nu.

Lige nu er det uvirkeligt at forestille sig kulde og regn og det bliver nok mere og mere fjernt. Dog kommer der nogle ordentlige tordenbyger her, som sørger for at det hele er grønt og frodigt.

Så altialt er status efter 3 døgn: Jeg har det fantastisk dejligt. Send mere slik.