18/11 2015

Jeg skal nu få dagligdagen til at fungere. Indtil videre har den stået på
arbejde og spise, så det er ikke så svært. Men på et tidspunkt får jeg vel lidt
mere fritid. Måske skal jeg gøre alvor af dykkercertifikat ideen og tage et
PADI Open Water certifikat. Teori og de første dyk i en svømmepøl, og derefter et par dyk i åbent vand. Det kunne være en god måde at bruge julen på, for at undgå for megen hjemve.

Mit eventyr med at købe brugt udstyr fik et knæk i går aftes. Afsted i bus for at hente Samsung sound bar og subwoofer, som både kan give god lyd til det ikke-eksisterende TV – og til musikanlægget.
Efter 1 times transport ankommer jeg hos sødt dansk par, som konstaterer at sound baren ikke vil tænde. Surt og 1 time tilbage igen. Måske får de den repareret, i mellemtiden undværer jeg musik.