13/4 2016
3 måneder siden den sidste opdatering. Der
er sket meget. Jeg snart været her i 6 måneder. Der er heldigvis lang tid
tilbage.
De planlagte besøg begynder nu at tage fart. Det er rigtig hyggeligt at få
besøg.
Smuttur til Malaysia i 3 dage: en verden til forskel fra
velordnede Singapore. Kinesisk nytårsfest og farver.
Mor var her den sidste uge i februar. Taget i
betragtning at vi ikke har været sammen i en uge i træk i over 40 år, så gik
det rigtig godt. Jeg tog fri fra arbejde 1½ dag og sammen med weekenderne fik
vi set og oplevet meget. Hun tog hjem fyldt med oplevelser og indtryk, og vi
var begge glade for besøget.
Dorte kommer i april, og Jeppe og Andrea
kommer midt i Maj. Mette og Mathias kommer i Juli. Der bliver skønt at have
alle på besøg.
Sennheiser Asia
holdt ”Kick-off” 24.-26. Februar her i Singapore. 2 dage med
præsentationer fra Thailand, Vietnam, Korea og Indonesien om hele Sennheisers
program. Og så fælles middag om aftenen. Det er spændende at være sammen med
kollegerne i andre sammenhænge end på kontoret. Nye lag afsløres, og flere
meninger bliver luftet som viser mere end den store høflighed og hensyntagen
som vi bruger i det daglige. Det er et stort privilegie at blive lukket ind i.
Der er kommet lidt mere arbejdsrejseaktivitet: 3 dage i Manilla
i Februar, og 2 uger i Australien;
Sydney, Brisbane og Melbourne i marts. I weekenderne lejede jeg bil og kørt
rundt nord for Bribane og på Great Ocean Road sydvest for Melbourne.
Derefter tog jeg en uge til New Zealand. Det var et højdepunkt! Jeg
lejede en lille camper hos wickedcampers.com.nz
, med hippiebemaling og Allen Ginsberg portræt og citat. Jeg valgte at køre
rundt på Sydøen, da den har den flotteste natur. Og jeg skal love for at der
var natur i overmål. Det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Tit
tænkte jeg at ”det her ligner Norge”, ”det her ligner Schweiz”, Sverige,
Colorado, Danmark, osv. Og alt sammen pakket sammen på 200×800 km. Det blev til
2000 km, 5 overnatninger i camperen og møde med mange spændende mennesker.
Fælles for de fleste var, at de var taget ud at rejse et år, og brugte meget af
tiden på at arbejde og rejse i New Zealand. Den franske 22-årige fra Bretagne
der ville i lære som snedker og rejse rundt som naver, den 35-årige fra
Argentina, som bare ville væk fra volden i Buenos Aires, og den 50-årige
waliser, som var blevet rådet af sin læge til at være fysisk aktive nu, inden
hans ben blev lammet inden for de næste år.
Og så besøgte jeg Fenton Road Winery efter aftale, og fik æren af at høre deres winemaker fortælle med passion og enorm
viden om den måde han laver deres vine på. Det var han god til. Foruden et par
andre vinproducenter besøgte jeg osse et enkelt bryggeri. Kød er billigt i New Zealand, hvilket man kan se på befolkningen,
som kæmper med fedme – så vidt jeg kan se. Jeg tog selv et par kilo på, og opdagede
hvor meget jeg vænnet mig til at spise mindre kød her i Singapore. Efter en
overnatning i Christchurch, byen der blev 70% jævnet med jorden i 2011, og fik
184 personer dræbt i jordskælvet, fløj jeg hjem, mæt på indtryk. Billedalbum på
FB, hvis nogen skulle have lyst.
Og selvom Singapore er langt væk fra
Danmark, så er New Zealand stadig langt væk fra Singapore: ca 12 timer i fly og
4 timers tidsforskel. Det var en lang tur hjem.
I Påsken tog jeg to feriedage og dykkede
fra en Malaysisk ø, Tioman. 8 dyk på 3 dage gav en masse erfaring, og
oplevelser. Hajer, rokker, havskilpadder, blæksprutter og mange andre
nemo-farvede fisk gjorde det til en uforglemmelig oplevelse – kun 8 timer med
bus og færge herfra.
Fra 4.-9. april var jeg i Indien. Mumbai og Delhi i 3+3 dage.
Maven holdt, hvilket er et succeskriterie i sig selv. Derudover succes med
træning og uddannelse af kolleger og kunder. Det fede var, at jeg havde fredag
fri, hvor jeg hyrede min gamle chauffør fra for 2 år siden til at køre mig
rundt i Delhi. Skønhed og slum i én pærevælling. Billedalbum på FB, hvis nogen
skulle have lyst.
Jeg cykler
nu til arbejde, efter at have købt min flyvende hollænder cykel for 2 måneder
siden. Mine kolleger undrer sig, og synes jeg er mærkelig. Jeg sveder en del
når jeg kommer til arbejde, men en aftørring og air condition klarer det i
løbet af ti minutter. Og et t-shirt -> skjorteskift. Singapore vil gerne
være en grøn by og promoverer deres cykelstier meget. Jeg har nu ikke gidet
køre der i min fritid, da det er lidt for meget spadseretur for mig. Nogen ting
må bare vente til jeg er tilbage i DK.
Men ikke at nyde egen øl! Mit bryg har nu lagret længe nok, og det er
stilmæssigt blevet til en ”Singaporter”.
Det var ikke lige meningen, men den smager voldsomt og godt. Næste bryg var 1.
april. På trods af datoen håber jeg på mere kontrol over brygget denne gang. En
bock lavet på rug