Udstationering i Singapore

19-05-2016

Har lige sagt farvel til Andrea & Jeppe, som har været her
en uge. Jeg har ikke savnet familie og venner særligt indtil nu. Men efter de
var taget afsted, så begyndte jeg at savne. Måske også fordi der kun er 11 dage
til jeg tager til DK på besøg. Det glæder jeg mig lige pludselig meget til.

Men jeg har passeret den magiske halvvejsgrænse, og kan mærke at jeg
skal fokusere meget på at være her, og ikke tænke for meget på at jeg vender
hjem om 5 måneder. Og der er besøget i
DK en distraktion. Jeg har lavet en plan og fået tid og plads til de fleste
af dem jeg gerne vil se. Og nogle desværre ikke. De er der nok også når jeg
flytter hjem.

Mit andet bryg, en bock lavet på rug, blev
god. Så den er drukket. Med lidt held kan jeg brygge med Frank på søndag. Og nu
må det være på tide med en IPA.

Dorte var på besøg sidste uge i april. En skøn
uge med samme koncept som da mor var her: Jeg tog en feriedag i løbet af ugen,
og Dorte tog selv rundt og oplevede de andre dage. Den hele hverdag sammen blev
brugt på at rejse til, og cykle rundt på Pulau Ubin, et lille øsamfund hvor
tiden er stået stille.

Lørdag aften kom Frank og vores fælles vennerpar, Robin
og Claudia fra NL/DE til middag, medbringende Franks hjemmelavede pølser og Claudias
signaturkage: Schwartzwalderkirsch. Vi grillede ved Reflections’ BBQ pit og nød
den varme aftenluft, indtil klokken var 22 og festen stoppede. Fortsættelsen i
lejligheden var også hyggelig, og vi fik smagt lidt på diverse whiskyer, inkl
den Ardbeg, som Dorte havde med. Skøn aften.

Hverdagen her har ikke ændret sig meget: Lang
arbejdsdag, styrketræning, pool, middag ved Hawker Centeret, film eller Skype
og så i seng. Der er ingen forretningsrejser i sigte for tiden, så dagene går
stille og roligt på kontoret.

Jeppe har jo mange gode gadgets, så jeg
lånte hans GoPro og optog min cykeltur til arbejde. Jeg vil lægge den
online så I kan nyde den forkortede tur på 5½ minut i 30 graders varme og 90%
fugtighed. Cykling er stadig en fornøjelse. Inklusive oplevelsen da jeg
knækkede en eger i baghjulet i går, og derfor i dag cyklede til en cykelsmed med
mit eksede baghjul. De lavede det mens jeg ventede og kiggede på. Fuldstændigt
værksted med de rigtige værktøjer – en stor fornøjelse at cykle derfra igen 40
minutter senere og stadig nå hjem i frokostpausen.

Alt i alt: Det går godt. Send mere tid.

13/4 2016

3 måneder siden den sidste opdatering. Der
er sket meget. Jeg snart været her i 6 måneder. Der er heldigvis lang tid
tilbage.

De planlagte besøg begynder nu at tage fart. Det er rigtig hyggeligt at få
besøg.

Smuttur til Malaysia i 3 dage: en verden til forskel fra
velordnede Singapore. Kinesisk nytårsfest og farver.

Mor var her den sidste uge i februar. Taget i
betragtning at vi ikke har været sammen i en uge i træk i over 40 år, så gik
det rigtig godt. Jeg tog fri fra arbejde 1½ dag og sammen med weekenderne fik
vi set og oplevet meget. Hun tog hjem fyldt med oplevelser og indtryk, og vi
var begge glade for besøget.

Dorte kommer i april, og Jeppe og Andrea
kommer midt i Maj. Mette og Mathias kommer i Juli. Der bliver skønt at have
alle på besøg.

Sennheiser Asia
holdt ”Kick-off” 24.-26. Februar her i Singapore. 2 dage med
præsentationer fra Thailand, Vietnam, Korea og Indonesien om hele Sennheisers
program. Og så fælles middag om aftenen. Det er spændende at være sammen med
kollegerne i andre sammenhænge end på kontoret. Nye lag afsløres, og flere
meninger bliver luftet som viser mere end den store høflighed og hensyntagen
som vi bruger i det daglige. Det er et stort privilegie at blive lukket ind i.

Der er kommet lidt mere arbejdsrejseaktivitet: 3 dage i Manilla
i Februar, og 2 uger i Australien;
Sydney, Brisbane og Melbourne i marts. I weekenderne lejede jeg bil og kørt
rundt nord for Bribane og på Great Ocean Road sydvest for Melbourne.

Derefter tog jeg en uge til New Zealand. Det var et højdepunkt! Jeg
lejede en lille camper hos wickedcampers.com.nz
, med hippiebemaling og Allen Ginsberg portræt og citat. Jeg valgte at køre
rundt på Sydøen, da den har den flotteste natur. Og jeg skal love for at der
var natur i overmål. Det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Tit
tænkte jeg at ”det her ligner Norge”, ”det her ligner Schweiz”, Sverige,
Colorado, Danmark, osv. Og alt sammen pakket sammen på 200×800 km. Det blev til
2000 km, 5 overnatninger i camperen og møde med mange spændende mennesker.
Fælles for de fleste var, at de var taget ud at rejse et år, og brugte meget af
tiden på at arbejde og rejse i New Zealand. Den franske 22-årige fra Bretagne
der ville i lære som snedker og rejse rundt som naver, den 35-årige fra
Argentina, som bare ville væk fra volden i Buenos Aires, og den 50-årige
waliser, som var blevet rådet af sin læge til at være fysisk aktive nu, inden
hans ben blev lammet inden for de næste år.

Og så besøgte jeg Fenton Road Winery efter aftale, og fik æren af at høre deres winemaker fortælle med passion og enorm
viden om den måde han laver deres vine på. Det var han god til. Foruden et par
andre vinproducenter besøgte jeg osse et enkelt bryggeri. Kød er billigt i New Zealand, hvilket man kan se på befolkningen,
som kæmper med fedme – så vidt jeg kan se. Jeg tog selv et par kilo på, og opdagede
hvor meget jeg vænnet mig til at spise mindre kød her i Singapore. Efter en
overnatning i Christchurch, byen der blev 70% jævnet med jorden i 2011, og fik
184 personer dræbt i jordskælvet, fløj jeg hjem, mæt på indtryk. Billedalbum på
FB, hvis nogen skulle have lyst.

Og selvom Singapore er langt væk fra
Danmark, så er New Zealand stadig langt væk fra Singapore: ca 12 timer i fly og
4 timers tidsforskel. Det var en lang tur hjem.

I Påsken tog jeg to feriedage og dykkede
fra en Malaysisk ø, Tioman. 8 dyk på 3 dage gav en masse erfaring, og
oplevelser. Hajer, rokker, havskilpadder, blæksprutter og mange andre
nemo-farvede fisk gjorde det til en uforglemmelig oplevelse – kun 8 timer med
bus og færge herfra.

Fra 4.-9. april var jeg i Indien. Mumbai og Delhi i 3+3 dage.
Maven holdt, hvilket er et succeskriterie i sig selv. Derudover succes med
træning og uddannelse af kolleger og kunder. Det fede var, at jeg havde fredag
fri, hvor jeg hyrede min gamle chauffør fra for 2 år siden til at køre mig
rundt i Delhi. Skønhed og slum i én pærevælling. Billedalbum på FB, hvis nogen
skulle have lyst.

Jeg cykler
nu til arbejde, efter at have købt min flyvende hollænder cykel for 2 måneder
siden. Mine kolleger undrer sig, og synes jeg er mærkelig. Jeg sveder en del
når jeg kommer til arbejde, men en aftørring og air condition klarer det i
løbet af ti minutter. Og et t-shirt -> skjorteskift. Singapore vil gerne
være en grøn by og promoverer deres cykelstier meget. Jeg har nu ikke gidet
køre der i min fritid, da det er lidt for meget spadseretur for mig. Nogen ting
må bare vente til jeg er tilbage i DK.

Men ikke at nyde egen øl! Mit bryg har nu lagret længe nok, og det er
stilmæssigt blevet til en ”Singaporter”.
Det var ikke lige meningen, men den smager voldsomt og godt. Næste bryg var 1.
april. På trods af datoen håber jeg på mere kontrol over brygget denne gang. En
bock lavet på rug

13/01 2016

2½ måned er gået godt og hurtigt. Når jeg
tænker tilbage er der sket meget siden sidste dagbogsopdatering.

3 fridage i
Hong Kong fra
18.-20. december: Dejligt kunne holde ferie og være turist i en hektisk by som
er helt anderledes fra Singapore. For 1 år siden ville jeg ikke have anet hvad
forskellen var. 3 overnatninger i det mindste hotelværelse uden vindue, som jeg
har boet på nogensinde og så megen tid ude at opleve, som muligt. Derefter 3
dages arbejde med overnatning på Novotels gode værelser takket været min
kollegas guldkort.

Juleaften brugte jeg i Den Danske Sømandskirke
sammen med en skøn blanding af danskere og et par udlændinge, som var slæbt med
af deres danske studiekammerater. Og den fik hele armen mht traditioner: And,
flæskesteg, medisterpølse, rødkål, brune og hvide kartofler. Til dessert
selvfølgelig risalamande med 2 mandler. Pakkeleg med de medbragte gaver, dans
og sang om juletræ. Sjovt at stå ved siden af en stor dansk fremmed fyr og tage
ham i hånden som det mest naturlige ved dansens start. Dog slap vi hurtigt, da
vi var de eneste. Lidt akavet og meget sjovt. Så jeg var i godt humør da jeg
slentrede hjem juleaften i den 28 grader lune natteluft.

Juledag tog jeg på mit dykkerkursus i Thailand ved Ao Nang nær
Krabi. Det var en stor oplevelse og jeg bestod efter 3 dage i vandet. En af de
kritiske faktorer mht at blive ved med at dykke er, at komme i gang efter certifikatet
er i hus, og at komme i kontakt med andre dykkere. Ikke kontakt med søpindsvin, som jeg fik 5 minutter inde i første dyk!

Jeg har ikke gjort nogle af
delene, men regner med at kunne tage på smutture i weekenderne til Tioman og
andre nærliggende paradiser.

I lejligheden er Lyd & Billede indretningen fuldbragt. Jeg købte en brugt
soundbar som nu er tilsluttet til fjernsynet. Lyden er OK, men ikke så god at
jeg ville bruge den til musikafspilning osse. Derfor har jeg lånt lidt grej på
arbejde: Et par K+H O110 studiemonitorer og en hovedtelefonforstærker! Det
spiller som en drøm. Jeg kan ikke se nogle fjernsynskanaler, men film og
youtube og den slags.

Det er endelig lykkedes at brygge øl. Sammen med Frank i hans
lejlighed lavede vi en ”Singapore Black Ale”, som ifølge Frank netop er
færdiggæret i dag – efter bare 4 dage. Det tager 2-4 uger i Danmark. Vildt. Jeg
skal tappe på flaske i morgen aften. Brygget blev slet ikke som jeg havde tænkt
mig ift opskriften. Der er mange ting der er anderledes når udstyret og
omgivelserne og brygmakkeren er anderledes. Nu er jeg bare spændt på smagen!

Og så har jeg haft min cykeldebut: En kollega lånte mig hans
lig som jeg kørte hjem på i fredags. Derved oplevede jeg at det godt kunne lade
sig gøre at cykle her, og jeg har fundet den skønneste sti-tur til og fra
arbejde. Liget døde på vej til arbejde i går, så nu skal jeg hente en ny brugt
Trek mountainbike hos en nytilflyttet hollænder på lørdag.

Arbejdet er OK. Der er stadig ikke nok at lave i
sig selv, så jeg er så småt gået i gang med at udvikle nyt undervisningsmateriale.
Det kan jeg bruge både herude, men også når jeg kommer hjem, hvor jeg skal lave
en mere struktureret undervisningsplan med indhold.

Men arbejdet bringer mig 2 uger til
Australien fra 1.-14 marts. Når jeg så er der er det oplagt at holde en uges
ferie. Så det gør jeg. I New Zealand. Meget mere om det senere. Det har været på
ønskesedlen i mange år og især efter Ringenes Herre filmene. Jeg er spændt.

Socialt går det godt. Der er ikke noget der sker
af sig selv, så jeg skal holde skruen i vandet, hvis jeg ikke bare skal sidde
og læse i facebogen hver aften. Jeg synes jeg har fundet en god balance med
samvær med kolleger en gang imellem udenfor arbejdstiden, med ølbryggerne en
gang imellem, Skype med venner og familie derhjemme et par gange om ugen, og så
alene i fitness og svømmepøl et par gange om ugen. Sammenholdt med mine 10
timers arbejdsdag, så fylder det fint min tid.

Her er stadig dejligt varmt. Monsun-sæsonen
er ved at gå på hæld så vejret er
ved at ændre sig lidt, idet der ikke er så mange regnskyl mere, som der har
været de sidste 2 måneder. Mine kolleger er kede af at det bliver varmere – op
fra 30 til 35 grader. jeg synes det lyder pylret, men det er sikkert indtil jeg
selv oplever det.

Så altialt går det stadig godt.
Selvfølgelig savner jeg familie, venner, kolleger og hus. Men kun på den gode
måde. Og det er jo dejligt.

2/12 2015

Så gik den første måned. Den er gået godt. Jeg er blevet forkølet i den sædvanlige rækkefølge: Ondt i halsen, ondt i hovedet, snot og host. Så på trods af det gode vejr kan det lade sig gøre herude.

Men vejret er faktisk skiftet her de sidste 2 uger: Monsoon sæsonen er startet, hvilket betyder 2-3 timers regn hver dag, inklusiv torden og voldsomme skyller. Det foregår mest i løbet af dagen, hvor jeg jo alligevel arbejder, så det gør ikke så meget – jeg kan ikke se dagslys fra mit skrivebord. Men da jeg gik hjem fra jacuzzien i går aftes var det kun 25 grader og jeg frøs næsten.

Den daglige rutine har ikke ændret sig de sidste 2 uger. Bortset fra at jeg er begyndt at træne lidt i motionsrummet.
Mave, ryg, biceps og pectoralis – så må det være nok til at starte med. Og så
en tur i poolen og et par hundrede meter dér, udgør ca den motion jeg får,
foruden et par kilometer til fods.

Jeg holder min første fridag i 4 måneder d. 18. december. Den bruger jeg i Hong Kong, så jeg har 2½ dag som turist, inden jeg skal undervise d. 21.-23. Min kollega i DK, Niels Kløve har boet og arbejdet for Sennheiser i 3 år, så han har givet gode tips.

Og så bliver det jul: Ingen planer endnu for juleaften, men 1. juledag tager jeg til Krabi i Thailand i 4 dage for at tage PADI Open Water dykkercertifikat. Det tager 3 dage, og kræver at jeg tager et online kursus først. Det glæder jeg mig meget til.

Det var skønt at få et lille pust af gran, gløgg og julehygge den 1. søndag i advent, hvor mor holdt julearrangement.
Skype er godt og jeg nød at se hele familien. Men det er alligevel svært at
forestille sig gløgg og brune kager, når jeg sidder i 30 graders varme.

Jeg er nu den stolte ejer af et spritnyt 48’’ UHD 4K Curved fjernsyn. Og med lidt held en brugt soundbar på lørdag. Så behøver jeg ikke gå uden for mere. Men det gør jeg nok alligevel. National Gallery d. 3/12, og BBQ med Singapore ølbrygger klubben på lørdag. Så der er lidt sociale aktiviteter hér. Desværre blev min brygmakker in spe syg, så vi fik ikke brygget i weekenden. Måske en anden gang.

Jeg har set de to første årgange af ”Broen” derhjemme. Så nu er jeg gået i gang med 3. sæson via dr.dk på min iPad.
Dog ikke uden besvær: dr.dk har ikke rettigheder til at streame til udlandet. Og det detekterer de at jeg befinder mig i, vha minIP-adresse. Løsningen er at installere en VPN og så lave en ”tunnel” til en dansk IP-adresse, så iPad’en tror jeg er i DK. Smart J

Det er blevet december, og juledekorationerne tager til. Overalt. Det er skræmmende at se hvordan den kristne jul ser ud i Asien, når man skræller det centrale element ud: Plastiktræer, julemænd i overstørrelse og blinkende lygter. Jeg må sige at vi klarer det bedre i DK.

25/11 2015

Så har jeg været her i næsten en måned.
Det er gået skræmmende hurtigt. WiFi blev installeret i lejligheden d. 19/11,
så jeg har nu det nederste lag i Maslows behovspyramide på plads. Dagligdagen tegner sig som den har gjort hele tiden: Arbejde, spise, træne, svømme og så sove. Der er ingen forpligtelser i form af hus-, venne- og familievedligehold, så det giver tid til at tænke over, hvad pokker jeg så vil bruge min fritid til. Jeg har ikke svaret endnu, men et dykkercertifikat er stadig en mulighed.

Og så har jeg mødt ølbryggere på et bryggeribesøg mandag aften. Det var lige så hyggeligt som det ville have været i Danmark, og vi sluttede af med middag i Chinatown indtil kl. 01:00. Så er det godt man bare kan møde indtil kl. 10:00, uden at nogen stiller spørgsmål ved det. Jeg mødte tyske Frank, som har boet i Singapore de sidste 12 år. Ham skal jeg brygge med på lørdag. Det glæder jeg mig til.

På arbejde har jeg mødtes med min chef for at præsentere mine tanker og diskutere både dem og hans egne. Der vil blive ca 1 rejse om måneden foreløbigt, hvilket et er OK. Første tur bliver til Hong Kong fra 21.-23. december. Spørgsmålet er, hvad det betyder i forhold til hvor og hvordan jeg vil holde jul. Indtil nu er det uafklaret, men Sømandskirken i
Singapore holder åbent juleaften – det er vist primært backpackere der kommer den aften.

På onsdag holder vi vores første afdelingsmiddag – Pre-Christmas som de kalder det. Vi er tre, så det bliver nok ikke så vildt – men vi skal have Singapores nationalret – Chili-Crab! Det er noget forfærdeligt griseri – revelsben x 10, og ens ansigt er følelsesløst af chili bagefter. Så det
glæder jeg mig til.

Jeg har osse vænnet mig til maden og til at sige jatak når de siger ”Spicy?” Der er mange gode retter. Foruden et par få Singapore ting, så vrimler det med Malayisk, Indisk, Koreansk, japansk og Thai mad. De går meget op i det, hvilket passer mig fortrinligt.

Det var mærkeligt at sidde ved poolen i søndags og se facebook opdateringer om 30 cm snefald. Og endnu mærkeligere at se billeder af knækkede grene i min have og på vores tag, uden at kunne gøre noget.

Lyd og billede mangler endnu i lejligheden. Det skal nok komme men lige nu synes jeg egentlig ikke det haster.
Jeg køber nok en soundbar som højttalersystem. Den kan genbruges i DK under vores TV.

18/11 2015

Jeg skal nu få dagligdagen til at fungere. Indtil videre har den stået på
arbejde og spise, så det er ikke så svært. Men på et tidspunkt får jeg vel lidt
mere fritid. Måske skal jeg gøre alvor af dykkercertifikat ideen og tage et
PADI Open Water certifikat. Teori og de første dyk i en svømmepøl, og derefter et par dyk i åbent vand. Det kunne være en god måde at bruge julen på, for at undgå for megen hjemve.

Mit eventyr med at købe brugt udstyr fik et knæk i går aftes. Afsted i bus for at hente Samsung sound bar og subwoofer, som både kan give god lyd til det ikke-eksisterende TV – og til musikanlægget.
Efter 1 times transport ankommer jeg hos sødt dansk par, som konstaterer at sound baren ikke vil tænde. Surt og 1 time tilbage igen. Måske får de den repareret, i mellemtiden undværer jeg musik.

12/11 2015

De første 11 dage er nu gået – godt.
Kufferten kom med tøj og diverse, og kassen som jeg havde sendt med kurer, og som var blevet stoppet i Danmark er også ankommet med diverse blandet elektronikudrustning.

Jeppe og Thor tog til Jamaica i går. Så er der langt hjem, når vi gerne ville sige pænt farvel. Men det lykkedes mig at have Jeppe på Skype i en times tid lige inden han pakkede det sidste og tog af sted. Det er hans første tur på egen hånd hvor han selv skal klare sig i løbet af turen. Spændende om de bliver grebet af det.

Mit møblement består nu af sofa, sofabord, TV-møbel og seng. På mangellisten er et TV og så ellers ikke rigtig noget. WiFi kommer d. 19/11, og så er livet ved at være komplet, pånær musikafspilning. Jeg overvejer at købe en Sonos Playbar, og bruge den som stereoanlæg. Den kan så med fordel komme med hjem, og bruges som soundbar til TVet i stuen.

Dagligdagen er ved at ligge fast: Vågne, på arbejde, fra arbejde og direkte til Food Center for at spise aftensmad ved 19:30 tiden. Så hjem, på med badebukser og svømmebriller og så i pølen så hurtigt som muligt.

På arbejde kan jeg mærke at jeg lige er startet, der er ikke nok at lave endnu i forhold til hvor travlt jeg havde i Ballerup. Men det er fint nok at kunne bruge lidt tid på at tale med kolleger om andet end arbejde. Jeg tror også det handler om at lave en niche og gøre opmærksom på at jeg er tilgængelig som ressource. Jeg har nu altid været meget selv-startende, så jeg har taget hul på nogle problematikker som har ligget urørt længe.

Weekenden og helligdagen i tirsdags brugte jeg på at opleve lidt mere af Singapore: Sentosa Island – et turistparadis med lidt sandstrand, Orchard Road – indkøbsgade med juleudsmykning og alle de rigtige butikker som Luis Vuitton, Dior osv, og East Coast park, hvor jeg lejede cykel og cyklede 24 km langs vandet og Changi lufthavn. Deepavali helligdag i går betød osse at Little India var toppyntet og et fantastisk sted at besøge mandag aften. Mange mennesker på eet sted, så nogle steder gik vi meget tæt, og oplevede den indiske manglende komfortzone.

Så altialt efter 11 døgn: Jeg har det stadig fantastiskt og nyder de 30 grader og svømmepølmotion.

4/11 2015

Turen herud gik godt. 12 timer i samme sæde er lang tid, men når man ved at det er sådan det bliver, så går det udmærket.

Vi landede kl. 7, og hentede 3 af vores 4 kufferter ved båndet. Den sidste havde forvildet sig til ankomsthallen i København efter vi havde tjekket den ind. Heldigvis kommer den i aften, hvilket passer med at jeg har brug for rent tøj.

Kl 10 overtog vi lejligheden efter en meget grundig gennemgang af fejl og mangler sammen med de to duracell-kanin-ejendomsmæglerkvinder.

2 splitsekunder efter de var gået, svømmede vi rundt i den 50 meter lange pøl og nød livet. 10 minutters søvn på solsengen og så til hotellet for første nats overnatning.

Mandag morgen sov vi gedigent over os, så min første dag på arbejdet startede med at jeg mødte kl 10. Der er det rart at asiater generelt er lidt mere tilgivende – jeg tror ikke der var nogen der lagde mærke til det.

Der tegner sig nu et billede af min hverdag: Møde på arbejde ved 8:30-tiden og gå ved 18:30-tiden. 25 minutters gang og 10 minutters bustur hver vej – det er til at klare.

Mandag kom sengen, tirsdag et TV-møbel og i aften kommer der en
sofa. Lejligheden er enormt lækker, og udsigten fra seng/sofa fra 24. etage mod marinaen er fantastisk.

Vi har spist ude hver aften i det lokale food-court, hvor retterne koster ca kr. 25. Der er ca 25 boder, og vi har besluttet os til at prøve dem alle sammen. Det er indtil nu kun blevet gode oplevelser. Vi har vænnet os til chili-niveauet, og at spise med pinde. Og at spørge først, hvis ikke prisen står på skiltene.

Pris er noget man i det mindste aftaler på forhånd, og i øvrigt helst forhandler. Da vi var ude og kigge på sofa og sagde ”jatak”, bestilte den amerikanske sælger en transport: ”Hvor meget koster det? 80$, det
er for dyrt, jeg vil give 50$” Så vi betaler 50$ når transporten kommer i
aften. Asiater er dygtige handelsmænd, og for mange handler det om at overleve.
Så hvis de får frie hænder så ser de ingen grund til at holde sig tilbage.

Vi nyder det dejligt varme vejr. 30-33 grader og høj fugtighed gør det nemt at holde varmen udendørs. Luftforureningen fra skovafbrændingerne i Indonesien – hazen – er heldigvis forsvundet lige inden vi ankom, til de lokales store glæde. Den kommer nu nok igen, måske i denne weekend. Det er et kæmpe problem, som dækker over dybere problemer med  udnyttelsen/udtømningen af naturresourcer i Indonesioen. Heldigvis er der
kommet international opmærksomhed på det nu.

Lige nu er det uvirkeligt at forestille sig kulde og regn og det bliver nok mere og mere fjernt. Dog kommer der nogle ordentlige tordenbyger her, som sørger for at det hele er grønt og frodigt.

Så altialt er status efter 3 døgn: Jeg har det fantastisk dejligt. Send mere slik.